-
I dag bliver der skudt et stort millionbeløb i Danmarks nationalstadion - men én ting bliver ikke fikset med det første
Источник: BDK Borsnyt / 23 апр 2024 00:00:53 America/New_York
Godmorgen! I dag får Parken en gevaldig saltvandsindsprøjtning på mange millioner. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier Landets største privathospital har tomme senge og må fyre medarbejdere, alt imens de offentlige hospitaler har rekordlange ventetider. Den kvindelige værnepligt har været diskuteret længe, og i denne uge forventes forhandlingerne at nå deres afslutning. Men lige nu er det uvist, hvordan aftalen lander, og om den kommer til at koste det brede flertal bag forsvarsforliget. Amerikansk »cowboy« kæmpede for russerne. Nu tyder alt på, at russerne med fuldt overlæg har tortureret og dræbt ham. Naboer til motorveje oplever store støjgener, og en analyse viser, at der kun kommer flere lastbiler til hovedstaden i fremtiden. Dansk fond er storaktionær i det omstridte selskab Bellabeat. Nu viser fortrolige dokumenter, at selskabet har modtaget penge fra et selskab, som er helt centralt i en kæmpe korruptionssag på Balkan. Dagens vigtige: Mange millioner til Parken Parken, som man kender den, har mere end 30 år på bagen, og det kan mærkes, når tilskuerne er på besøg. Folk, der i dag tager turen til Østerbro i København, er i stor risiko for at ende med at stå i lange køer til både øl og toiletter. Derfor skal der nu skydes penge ind i det gamle stadion for at få det op i en bedre standard, siger direktør i Parken Jacob Lauesen til Berlingske. I dag holder Parken Sport & Entertainment generalforsamling, og her forventes det, at bestyrelsen vil vedtage at investere over 100 millioner kroner i at forbedre faciliteterne, og planen er, at gæster vil kunne mærke forbedringerne inden for kort tid. »Vi kommer til at se bedre toiletter og boder med særligt fokus på de øvre tribuner. Vi har set en voldsom stigning i antallet af gæster, og derfor kan vi se, at trykket på faciliteterne på de øvre tribuner er på et uacceptabelt niveau,« siger han. En del af den store investering vil dog også gå til usynligt vedligehold, der skal rette op på slid og skavanker efter mange års intens brug. Én ting kan de 100 millioner dog ikke fikse med at snuptag. Hoppeforbuddet, der har afholdt entusiastiske fodboldfans fra at hoppe i takt på B-tribunen, har ikke udsigt til at blive afskaffet foreløbigt. Det skyldes, at der stadig hersker usikkerhed om, hvordan det koordinerede hopperi påvirker konstruktionen. Parken har dog sat konsulenthuset Rambøll på sagen, der i øjeblikket arbejder på at forstå problemet. »Der ligger et særskilt projekt for det, men det handler ikke om investeringsvilligheden, men om hvornår Rambøll er klar til at sige, hvordan det skal løses. Der kommer nye penge, når hoppeforbuddet på B skal løses,« siger Jacob Lauesen. Dagens Pilestræde: »Professor: Fjern statens hånd fra vores børn« »Barndommen er blevet en statsdrevet industri.« Sådan skriver professor i småbørnspædagogik Ole Henrik Hansen i en bog, der tegner et dystert billede af småbørnenes liv i dagens Danmark. De fleste danske børn starter i vuggestue inden de fylder et år. Men kvaliteten af dagtilbuddene skranter - og børnene bliver udsat for det, professoren kalder »statsdrevet opdragelse«. Men en gruppe forældre gør oprør. De vender staten ryggen og hjemmepasser deres børn. Ole Henrik Hansen er selv én af dem, og han er dagens gæst. Du kan lytte til Pilestræde her. Fik du læst? Kultur | Hun fulgte en kendt psykolog på Instagram. Nu fortæller hun om tilnærmelser og beskeder om »seksuel energi«. Sundhed | 800.000 af os lider af »skraldespandsdiagnose«. Helene Weinkouff Barsøe løb panden mod en mur i Danmark og fik behandling i Norge. Udland | Trump frygter sin egen hustru, og der er én ting, der kan få hende til at eksplodere. Lige nu Klimarådet leverer en rapport senere på dagen, som vi følger til dørs. Og så er blikket rettet mod Columbia Universitet i New York, hvor propalæstinensiske studerende de seneste dage har slået en teltlejr op på universitets område. I går opfordrede en rabbiner så de jødiske studerende til at blive hjemme af sikkerhedshensyn. Sagen ruller, og vi følger den til dørs. God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/i-dag-bliver-der-skudt-et-stort-millionbeloeb-i-danmarks